Fordybelse i faglige begreber gennem Playful casearbejde
I TPE- modulet udtrykker de studerende ofte, at de synes det
er abstrakt og svært, at få hold om de teoretiske TPE- fagtermer og begreber. Jeg har derfor på dagtilbudsspecialiseringsholdet
i en undervisningsgang arbejdet med Playful-casearbejde. De bygger cases i
LEGO, så de gennem konstruktionerne og deres fælles drøftelser får bearbejdet
nogle udvalgte faglige begreber inden for TPE ved at de får sat flere sanser i
spil.
Byg med klodser opgaven
På skift præsenterer I jeres konstruktioner for resten af bordet. Denne præsentation har hver gruppe 4 minutter til:
- I fortæller, hvad der sker i jeres konstruktion
- I fortæller, hvad der er på spil mellem lærer og pædagog, hvilke roller de har hver især, hvad er det analytisk for en samarbejdsform, anvend Hal Lawson samarbejdstaksonomi og Bo Rasmussens kontinuum for samarbejde?
Når alle grupper er tilbage til eget bord/egen konstruktion skal I drøfte og lave en beskrivelse af jeres konstruktion. Det har I 12 minutter til:
- I tager et billede af konstruktionen og lægger det ind i et word-dokument
- Inde i dokumentet skriver I også helt kort, hvad der sker i jeres konstruktion, og hvad der er på spil mellem lærer og pædagog – hvad er det for en samarbejdsform og hvad skal der til for at ændre samarbejdsrelationen…
- Endelig drøfter I, hvad I har lært af øvelsen, og det skriver I også ind i dokumentet.
- I lægger dokumentet ind på ITSL. i mappen, der hedder ”Samarbejde på tværs – byg, leg og lær”
Skil klodserne igen
Om undervisningen
Undervisningen er opbygget således, at vi starter med et
kort fagligt oplæg, hvor et par af de centrale faglige begreber bliver
præsenteret. Efterfølgende får de gruppevis (studiegrupperne) udleveret en
case, som alle grupper arbejder ud fra. Mens grupperne bygger hvad der sker i
casen, drøfter de med hinanden hvad der fagligt er på spil og hvilke faglige
begreber der kan føjes til. Dette fremlægger de for en anden gruppe, hvorefter
de tager et billede af deres konstruktion og kort nedskriver deres refleksioner
i et Word-dokument. Dernæst skal de igennem denne øvelse igen, blot med en case
de selv har skrevet (i dette tilfælde fra en tidligere undervisning om
tværsektorielt samarbejde. Når de har bygget og reflekteret over hvilke faglige
begreber, der på spil i deres egne cases fremlægges de på skift for holdet.
Efter fremlæggelserne tager de igen et billede og nedskriver refleksionerne i
et Word-dokument. Det samlede dokument uploades i en mappe i rummet på ITSL.,
så de på denne måde også kan inspirere hinanden.
Undervisningen afsluttes med, at de studerende i deres studiegrupper reflekterer over og kommer med tre konkrete forslag til, hvordan de kan bringe den viden og de refleksioner de har opnået gennem dagens øvelser med ind i det videre arbejde både på modulet men også i ift. den kommende prøve på modulet.



Kommentarer
Send en kommentar